Kontakt og FAQ

Følg Doulauddannelsen på Facebook – link findes nederst på siden. Her annonceres planlagt undervisning, begivenheder og doularelevant materiale deles.

Ønsker du direkte kontakt med Doulauddannelsen – du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål – ris, ros og/eller undren modtages også gerne!… så er det mest effektivt at bruge denne sides mailform  – følg link nederst på siden. Husk at oplyse telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.

Øvrige kontaktinformationer er:
Doulauddannelsen v. Tina Wehlast Hansen
Sæbjørnsvej 34
2880 Bagsværd
Telefon 2036 6316

Ønsker du optagelse på Doulauddannelsen opfordres du til at ansøge i god tid, da der kun er begrænset antal pladser på holdene og tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet.

FAQ – Frequently Asked Questions

Q:  Er en doula det samme som en jordemoder?
A:  Nej, en doula har ikke medicinsk ansvar for fødslen – det har jordemoderen. Det betyder at doulaen kan koncentrerer sig  100% om den fødende kvinde, hendes partner og babyen. Doulaen er tilmed den ”røde tråd”, idet hun både er støttende under graviditeten, hele fødslen og i barselstiden.
Q:  Kan man som doula overhovedet gøre en forskel?
A:  Ja, i høj grad. Det er dokumenteret at tilstedeværelsen af en doula – den såkaldte doulaeffekt giver: kortere fødselsforløb, mindre behov for medicinsk smertelindring, færre indgreb herunder kejsersnit og sidst men langt fra mindst bedre fødselsoplevelser for både den fødende og hendes partner.
Q:  Kan man få SU under uddannelsen?
A: Nej, Doulauddannelsen ikke er anerkendt af SU-styrelsen, så det er ikke muligt at få SU under uddannelsen. Til gengæld afvikles undervisningen i weekender, hvilket gør det muligt at passe arbejde eller studie eller modtage dagpenge samtidig med at man uddanner sig til doula.
Q:  Kan Doulauddannelsen bruges i udlandet?
A:  Ja, faktisk er brugen af doulaer langt mere udbredt i lande som Sverige, USA, Australien og England end det er i Danmark, så du vil kunne arbejde som doula i udlandet.
Q:  Kan man leve af at arbejde som doula?
A:  De fleste doulaer i Danmark kombinerer deres doulavirke med anden indtægtskilde fx arbejde med massage, fødselsforberedelse, samtaleterapi eller sideløbende lønarbejde.
Q:  Er man som doula altid på arbejde?
A:  Både ja og nej, som fødselsdoula er man på kald, hvilket betyder, at de familier man støtter ringer når barnets fødsel nærmer sig. Som fødselsforberedende doula og som postpartum-doula kan mødetider planlægges som alt andet arbejde.