Hvad er en doula

Ordet doula kommer fra græsk og betyder ”kvinde som tjener”. En doula er fødselshjælper – en kvinde, som er uddannet til at støtte forældre før, under og efter deres barns fødsel. Nedenstående citat beskriver essensen af doulaarebejdet:

“Doulaen sætter familien i stand til at føde selv. Hun flytter forhindringer, skaber tryghed og blander sig ikke unødigt.
Efter fødslen er forældrene stolte.
“Vi gjorde det selv”, siger de, idet doulaen lister sig væk”

En doula erstatter ikke jordemoderen, faderen eller andre pårørende, som måtte være med ved fødslen – doulaen er en ekstra støtte til den fødende og hendes pårørende.

For den fødende og hendes pårørende, er doulaen at betragte som ”deres advokat” – en vidende, kontinuerlig, opmuntrende og omsorgsgivende støtteperson, hvis arbejde det er at hjælpe dem til en god start på familielivet.